|
Civilingeniør i
Medicin & Teknologi
5-årig Bachelor/Kandidat-
uddannelse udbudt af
Københavns Universitet og
Danmarks Tekniske Universitet
|
Åbent hus: Sidste Åbent Hus på DTU var torsdag den 4. marts. Næste Åbent hus er i november.
Her kan du møde studerende og lærer på uddannelsen og se en række af de
laboratorier og afdelinger, som anvendes i uddannelsen. Se mere
her.
Civilingeniør i medicin og teknologi er en relativt ny uddannelse,
som startede i september 2003. Målet er give kommende generationer
af ingeniører den bedste baggrund for at løse de komplekse problemer,
som behandling af patienter udgør i vores moderne samfund. Udstyret
bliver stadig mere avanceret, hvilket stiller krav til både brug og
vedligehold, samt udvikling af nyt.
Uddannelsen supplerer ingeniørens tekniske kompetancer med en
grundlæggende forståelse for lægens arbejde og medicinske
problemstillinger. Når du er færdiguddannet, kan du for eksempel
arbejde på et hospital eller i en privat virksomhed med at købe,
sælge eller udvikle nyt apparatur. Du kan også blive forsker.
Det første hold studerende tog kandidateksamen i efteråret 2008,
og de fleste er godt i gang med karrieren. Med sig i
bagagen havde de forskningserfaring, ofte udlandserfaring og ekspertise fra de afsluttende
eksamensprojekter. Du kan finde en folder om dem og deres projekter
her.
Der er ca. 300 studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne i medicin og teknologi. De fleste dage
foregår undervisningen på DTU (70%), men der er også en del undervisning på
Panum Instituttet, som er en del af Københavns Universitet (30%). Det suppleres
med kliniske ophold på hospitaler i Region Hovedstaden.
På uddannelsens egen hjemmeside (her) finder du beskrivelser og konkrete
informationer. Du kan hurtigt danne dig et overblik ved at læse det, vi
har skrevet for ansøgere (blå baggrund). Hvis du vil have detaljer om
bachelordelen eller kandidatuddannelsen skal du klikke dig videre i
menuen til venstre. Information om bacheloruddannelsen er på grøn baggrund,
kandidatuddannelsen har grå baggrund.
I menuen Kontaktpersoner
kan du også finde en liste over personer, som kan hjælpe dig,
hvis du har yderligere spørgsmål.
|