FAQ om studiemiljø og et par andre ting

1. Hvordan er studiemiljøet på Medicin og teknologi?

" Det bedste i verden." Sådan siger en af de nybagte civilingeniører, Jonas Henriksen, om de fem år, som sluttede, da han blev kandidat i efteråret 2009.

"Folk er søde, der er en god kaffebar, og jeg bliver ofte på DTU om eftermiddagen" fortæller Alexandra Løvdal. Hun har også involveret sig i det studenterpolitiske arbejde og sidder i det faglige råd. "Og så kan man gå både til vores egne og til de andre fester på DTU," siger hun.

"Vi har en god fredagsbar og de sjoveste fester." Det siger Anders Christensen, der ligesom Alexandre skal skrive bachelorprojekt i foråret 2009. "Sammenholdet på medicin og teknologi er noget helt særligt."

2. Hvordan er studiestarten?

Der bliver arbejdet bevidst med at få folk til at føle sig godt tilpas fra starten. Den årlige rustur, hvor ældre elever arrangerer en lejr for at få tid til at fortælle om studiet, svare på spørgsmål og ikke mindst ryste den nye årgang sammen, spiller en stor rolle. Og de ældre studerende fortsætter med at støtte de nye et halvt års tid, eller indtil behovet er væk. For eksempel sørger vektorerne, som de ældre elever kaldes i den forbindelse, for, at alle har nogen at sidde sammen med i kantinen, og så arrangerer de forskellige ting. For eksempel fælles byture.

"Men vi er generelt gode til at være sammen på medikolinjen. Vi laver for eksempel en sommerfest, bowlingaftner og julefrokoster. Og så kan vi jo komme til alle festerne på DTU og KU også," siger Anders Christiansen.

3. Er det kun ældre studerende, som hjælper de nye i gang?

Liselotte Højgaard fra Rigshospitalet er ikke i tvivl om, at de tætte bånd mellem studerende og undervisere er afgørende for kvaliteten af uddannelsen. For eksempel lægger hun vægt på ikke at overlade helt til ældre studerende at introducere en ny årgang til studiet.

"Vi skal være med til at undervise og præge de nye fra day one. For os læger er det en vigtig grund til at have den her uddannelse. Vi ved, at det tager os to eller tre år at lære en færdig ingeniør, hvad vi har brug for, og hvordan man arbejder på et hospital. Nu har vi mulighed for at socialisere de unge civilingeniører til at tænke i medicinske behov fra starten. Det er rigtig smart." siger hun.

Så lærerne møder for eksempel op på rusturen og er med noget af tiden.

4. Er der meget at lave?

Ja. Man kommer ikke sovende til hverken bachelor- eller kandidatgraden. Man skal yde en indsats for at blive civilingeniør. Til gengæld er det meget afvekslende allerede fra starten, fordi man både har de teknisk-matematiske fag på DTU, forelæsningerne i lægevidenskabelige emner på KU og de kliniske ophold.

En af de ting, som flere studerende fremhæver som en stor fordel, er den meget praktiske tilgang til stoffet som findes på DTU. Selvom der er forelæsninger i klassisk forstand om formiddagen, følges det altid op af obligatorisk grupperegning om eftermiddagen. Her regner de studerende sammen, indtil alle forstår og kan bruge de teorier, som er blevet gennemgået. Dvs. man er ikke alene om det, hvis der er noget man ikke kan finde ud af. Man hjælper hinanden i gruppen, og går gruppen i stå, er der ældre studerende, som man kan spørge. Også til de ting, der skal afleveres til bedømmelse.

5. Hvordan kommer man frem og tilbage mellem DTU og KU?

"Det har jeg aldrig tænkt på som et problem, og det tror jeg heller ikke andre gør," siger Alexandra Løvdal. "Jeg bor selvfølgelig i Charlottenlund, lige mellem de to uddannelsessteder, så normalt cykler jeg både til Lyngby og til KU. Men ellers kan man jo tage S-toget eller bussen. Det er ikke så svært."

Der er over 12 kilometer mellem de to steder, men man skal aldrig være både på DTU og på KU på samme dag. Eller på Risø for den sags skyld. Og i perioder med klinisk ophold på et hospital er det kun dér, man er.

"De fleste bor inde i byen, og om sommeren cykler vi jo bare. Men bussen går lige til DTUs dør fra Rigshospitalet, så det er altså ikke noget problem, når man lige kender vejen."

6. Hvad hvis man egentlig vil være læge?

Så skal man søge ind på medicinstudiet.

For selvom der er en del undervisning på Københavns Universitet i lægevidenskabelige fag, så er det en ingeniøruddannelse med fokus på teknisk og matematik. Man bliver ikke læge som medicin og teknologi-kandidat.

De lægevidenskabelige fag giver den ballast og indsigt som er nødvendig for at forstå den verden, man som ingeniør skal levere løsninger til.

Professor i medikoteknik, overlæge og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard siger:

"Man bliver ikke halvt læge og halvt ingeniør. For hvis man bliver noget halvt, bliver man jo ikke god. Man bliver ingeniør med særlige kompetencer, som der er hårdt brug for."