Ph.D studerende Oline Vinter Olesen blev en af de første civilingeniører i Medicin og Teknologi, da hun bestod med topkarakter i efteråret 2008. Hun har længe vidst, at hun ville forske og bruge den viden om billeddiagnostik og strålefysik, som hun har oparbejdet siden hun gik i gang med sit bachelorprojekt.

"Når man for eksempel ser på data fra en ultralydsskanning, er det interessant at vide, hvad lægen kigger efter før man afgør, om man står med et godt billede. Det kommer jo an på, om man kan se problemet. Det er den ene ting, " forklarer Oline Vinter Olesen."

"Noget andet er, at selv avancerede skannere kan have svært ved at tage flotte billeder, fordi mennesker bevæger sig. Så selvom jeg er heldig og kan bruge en af verdens bedste skannere, nemlig en såkaldt HRRT PET-skanneren på Rigshospitalet, og i princippet kan få imponerende billeder, så virker de alligevel rystede, fordi patienter bevæger sig. Mit job er at finde en metode, der kan kompensere for menneskelig bevægelse. Jeg er godt på vej og har mange ideer. Håbet er en dag at have så fine metoder, så vi kan skanne alle, der har brug for det. I dag er det for eksempel håbløst at skanne patienter med Parkinsons sygdom eller andre der ryster."

Ph.D studerende Marie Sand Enevoldsen er også i gang med en karriere som forsker. Hun fokuserer på udposninger på hovedpulsåren, en lidelse, som kan være fatal, hvis pulsåren brister. Lægerne har igennem nogle år været i stand til at føre en stent, dvs. en lille stofbeklædt, hul cylinder, op gennem blodårerne fra lysken og placere den på det udsatte sted. Derved mindskes trykket fra blodgennemstrømningen, og dermed også risikoen for at pulsåren brister ved udposningen. "Min opgave er at opstille en matematisk model, der kan beskrive udposningerne og behandlingen af dem," forklarer Marie Sand Enevoldsen. For selvom man kan afhjælpe mange problemer i dag, så er der god plads til nye og bedre metoder.

Hvis man kombinerer de matematiske modeller med viden om, hvordan celler vokser, så kan man beregne den mekaniske belastning af hovedpulsåren. Man kan også sige, at man tager en biologisk eller en lægelig udfording, og så overfører man den til den matematisk-tekniske verden. Uden at glemme den medicinske problemstilling kan man lave en matematisk og metodisk beskrivelse af styrke og flow.

Ph.D studerende Isa Conradsen fortsatte sin forskning kort efter hun blev kandidat i august 2008. Som afgangsprojekt udviklede hun i samarbejde med epilepsihospitalet i Dianalund metoder til at opdage epilepsianfald tids nok til at kunne afværge fatale følger. Det sker ved såkaldt medicinsk signalbehandling ud fra målinger af muskelaktivitet. Lykkes projektet, vil det have afgørende betydning for epileptikeres mulighed for at udfolde sig fysisk. For eksempel vil det være mere forsvarligt at svømme og køre bil.

Som Ph.D er håbet fortsat at kunne forudsige epilepsianfald ud fra målinger af bevægelse og muskelafktivitet, men projektet er blevet mere omfattende. Isa Conradsen benytter nu et system med bevægelsessensorer i forskningen, fordi hun med dem kan genskabe patientens bevægelser.

Der er så vidt vides ingen af de nye civilingeniører, der er begyndt at arbejde på hospitalernes mediko-tekniske afdelinger. "Men det kommer", siger overlæge og professor Liselotte Højgaard, som leder Rigshospitalets klinisk fysiologisk og nuklearmedicinske klinik. "Alene på Rigshospitalet er der 20.000 avancerede mediko-tekniske apparater, og de repræsenterer en værdi på 2,5 milliarder kroner. Det er vigtigt at kunne passe på dem, reparere dem og få det bedste ud af pengene. Så det ville være helt oplagt at ansætte ingeniører fra vores uddannelse på for eksempel røntgenafdelingerne, så de kan være med til at betjene udstyret, der efterhånden er meget kompliceret at gå til. Lægerne har sjældent tekniske indsigt nok, når noget går i kludder. Og i virkeligheden skal vi jo også have fokus på noget andet, nemlig patienten."

Men ingeniørerne kan også arbejde centralt på de mediko-tekniske afdelinger, som står for det overordnede vedligehold, nye indkøb og så videre. Samtidig mener Liselotte Højgaard, at det vil være naturligt at bruge dem som rådgivere, når der investeres og struktureres om. Region Hovedstaden står for at skulle bruge 40 milliarder kroner på nybyggeri og udstyr. "Og det vil vi garanteret kunne få gode indspark fra ingeniørerne til, hvordan man gør bedst," siger Liselotte Højgaard.

Forventningerne til de nye civilingeniører i Medicin og Teknologi er høje, også i det private erhvervsliv. Kim Løkke Gammelmark, produktchef i B-K Medical, en medikovirksomhed med speciale i ultralydsskannere, siger: "Der er helt klart karrieremuligheder. Der er rigtig store perspektiver."

Kim Løkke Gammelmark har arbejdet i B-K Medical i godt fire år, siden han fik sin Ph.d. fra DTU i 2004. På det tidspunkt var civilingeniøruddannelsen i Medicin og Teknologi spritny.

For produktchefen er det grundlæggende, at ingeniører forstår den kliniske verden, og ved hvilke problemer lægerne forsøger at løse, når der skal udvikles produkter i medikobranchen eller i medicinalindustrien.

"Mit job er blandt andet at holde øje med markedet, vide hvad der rører sig på hospitalerne herhjemme og internationalt, kende kravene. Jeg skal så sørge for at vi udvikler de rigtige produkter. Derfor skal jeg kunne tale lægernes sprog," forklarer han. "Det er guld værd, at nye kandidater forstår den kliniske verden. I det private erhvervsliv ser vi på, hvor lang tid der går, før en ansat begynder at bidrage til bundlinjen. For os er det et plus at kende begge verdener fra starten, så vi ikke skal bruge tid på at uddanne nye medarbejdere." "I B-K Medical vægter vi brugernes behov. Her tænker vi ikke kun på, at lægerne skal kunne anvende vores produkter i deres arbejde. For os er det vigtigt at tænke videre på patienternes livskvalitet."

"Og netop derfor er den her branche ekstremt interessant," siger Kim Løkke Gammelmark. "Hvis vi er dygtige og gør vores arbejde ordentligt, så er der måske nogen, der får en diagnose tidligere eller lægerne kan lave en bedre biopsi. Man kan virkelig gøre en forskel for mennesker og deres livskvalitet."