Det hele begyndte da nobelprismodtager og fysiolog August Krogh og læge Hans Christian Hagedorn i 1922 udvikler metoder til at udskille små mængder insulin fra oksebugspytkirtler til behandling af patienter. Der kom dog først gang i produktionen, efter brødrene Harald og Thorvald Petersen blev involveret. De byggede maskiner til insulinfremstillingen og udviklede metoder til at analysere de kemiske processer.

Et andet kendt eksempel er Rubenballonen, som anæstesilægen Henning Ruben udviklede i 1950'erne. Der er tale om en ballon som bruges til kunstigt åndedræt ved operation. En af grundene til at opfindelsen blev en kæmpe succes og stadig sælges og efterlignes den dag i dag, er blandt andet at posen blev teknisk gennemprøvet og forfinet af ingeniøren Holger Hesse.

Og da Danmark blev ramt af en polioepidemi, som i 1952 kostede 7000 danskere livet, opdagede kemikeren Poul Astrup og anæstesilægen Bjørn Ibsen, at mange patienter døde, fordi deres blod blev for surt under behandlingen. Derfor blev et par ingeniører, Carl Schrøder og Børge Nielsen fra virksomheden Radiometer, bedt om i al hast at udvikle et instrument, der kunne måle syre-baseforholdet. "Astrup Apparatus" gjorde det muligt at regulere surhedsgraden med ekstra ventilering og det reddede mange patienters liv. Teknikken er siden udviklet og Radiometer er stadig førende indenfor blodgasmåling.