Medicin og Teknologi har grupperum på 2. sal i bygning 327.
Grupperummene er ofte reserveret til opgaveregning i kurser. Hvis du kommer på et tidspunkt, hvor der er skemalagt kursusaktivitet i grupperummene, er du nødt til at bruge de almindelige databarer, fx. i bygning 341, 308 eller på biblioteket.
Hoveddøren til Bygning 327 er åben på hverdage mellem kl. 8 og kl. 17, og adgang til grupperum kræver kun en nøgle, der kan hentes hos Elna Sørensen mod et depositum. Uden for åbningstid kan hoveddøren lukkes op ved at føre studiekortet gennem en kortlæser. Der skal indtastes en 4-cifret pinkode for at få adgang. Du vælger selv pinkoden første gang du benytter kortlæseren; herefter er den valgte pinkode gældende.
Hvis du har problemer med at få adgang med studiekortet, skal du kontakte Benny Johansen.