EnglishKU.dkDTU.dkIndeksKontakt
logoer

KANDIDATUDDANNELSEN I MEDICIN OG TEKNOLOGI

 

Mål for læringsudbytte

 

Profil MSc

En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående uddannelse på højt teknologisk niveau, der kvalificerer til varetagelse af specialiserede erhvervsfunktioner og deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde. Derudover kvalificerer civilingeniørgraden til videreuddannelse inden for forskning (forskeruddannelse, ph.d.).

 

Medicoteknik er et meget bredt område, som inkluderer instrumentering, dataanalyse, mekanik, matematik, statistik, kemi og fysik samt vigtige områder som menneskets fysiologi, sygdomme og behandlingsformer.

 

Medicoingeniørers arbejde - uanset om det er i sundhedssektoren, industrien, eller på universiteterne - tager udgangspunkt i én ting: sygdom. Sygdom er det, der fremdriver krav om nye diagnose- og behandlingstilbud, og derigennem forskning og udvikling i nye metoder og produkter.

 

For at sikre en faglig helhedsforståelse og en fælles grundidé i uddannelsen indgår en række obligatoriske kurser og emner: patofysiologi, forsøgsplanlægning, statistik samt medicoteknisk produktudvikling.

 

En vis specialisering er nødvendigt for at opnå en spidskompetence, der gør det muligt at løse komplekse problemstillinger, hvorfor uddannelsen tilbyder tre faglige fokusområder forankret i aktive forskningsområder (se nedenfor). Hvert fagområde dækker tillige et primært område inden for hospitalsvæsnet og den medicotekniske industri. Den studerende kan vælge at fordybe sig i et fagområde, eller erhverve sine kompetencer på tværs af de faglige fokusområder.

 

Fokusområdet signal- og modelbaseret diagnostik

På dette område beskæftiger man sig med det at uddrage information fra målinger på patienter og sammenstille denne information med den medicinske viden, der kan repræsenteres i form af matematiske modeller og computersimuleringer. Målet med denne kombination af signalanalyse og matematisk modellering er blandt andet at kunne medvirke til udviklingen de næste generationer af diagnostiske værktøjer til indlejring i medicoteknisk udstyr.

 

Fokusområdet billeddiagnostik og strålingsfysik

På dette område beskæftiger man sig med de fysiske, tekniske og anvendelsesmæssige aspekter af medicinsk billeddannelse samt strålingsterapi. Ved de fysiske aspekter sigtes mod en grundlæggende forståelse af den fysiske interaktion mellem den af udstyret udsendte energi og det biologiske væv man ønsker at lave billeder af. De tekniske aspekter vedrører blandt andet dataopsamling, databehandling og præsentation af data. Anvendelsesområdet fokuserer specielt på kombinationen af dataopsamling, databehandling, billedbehandling og computergrafik med det formål at kunne udvikle teknikker, der muliggør nye anvendelser af medicinsk billeddannelse.

 

Fokusområdet biomekanik og biomaterialer

På dette område beskæftiger man sig med menneskekroppens funktion og virkemåde, fra celle- og organniveau til helkropsniveau ud fra et mekanisk og materialeteknisk synsvinkel. Hertil hører matematiske analyser af cellers og vævs deformation under kraftpåvirkning med det formål at bestemme tolerancer og indvirkning på normalfunktionen. Man beskæftiger sig også med kvantitative matematiske beregnings- og simuleringsmodeller for fysiologiske transportmekanismer, f. eks. flow i blodkredsløbet og diffusion gennem karvægge og cellemembraner. Målet er at kunne deltage i udviklingen af apparater, materialer og metoder til beskyttelse og opretholdelse af organers funktion og genetablering af tabt funktion f. eks. i bevægeapparatet.  

 

KOMPETENCER

En civilingeniør fra DTU

  • kan udnytte sin viden om naturvidenskab og teknologiske principper til innovativt at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge
  • kan med baggrund i en tydelig faglig profil anvende elementer af aktuel forskning på internationalt niveau til at udvikle nye ideer og løse nye problemer
  • kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer
  • kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder
  • kan selvstændigt kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde  

Endvidere kan en kandidat i Medicin og Teknologi

  • indgå i kommercielle, kliniske eller forskningsmæssige udviklingsmiljøer og både selvstændigt i et tværfagligt samarbejde udvikle nye løsninger på sundhedsfaglige problemstillinger
  • holde sig à jour med den nyeste viden om organer og vævs form, funktion, virkemåde, sygdomme og tolerance og med udgangspunkt heri lede udviklingen af skånsomme, men effektive produkter, metoder og materialer til diagnostik eller behandling.
  • holde sig à jour med den nyeste viden inden for teknikker og metoder til sygdomsdiagnostik- og behandling og vurdere deres relevans og betydning for fremtidig indsats.
  • med sit høje niveau af tværfaglig viden bidrage til forskning på internationalt niveau med det mål at udnytte nye naturvidenskabelige og ingeniørtekniske landvindinger i en sundhedsfaglig problemstilling.
  • for nye og uafprøvede analyser på patienter selvstændigt udvælge og sammensætte komponenter i et diagnosesystem og validere nøjagtigheden og reproducerbarheden af de målte data
  • være drivkraften bag udviklingen af nye teknologibaserede behandlingsmetoder og være ansvarlig for disses godkendelse, anvendelse, vedligeholdelse og validering
  • selvstændigt formulere og - i samarbejde med andre - gennemføre et medicoteknisk forskningsprojekt, samt fremlægge og perspektivere resultaterne skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk    

FÆRDIGHEDER

En civilingeniør fra DTU kan

  • arbejde, kommunikere og formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt
  • anvende instrumenter og værktøjer i henhold til gældende regler
  • beherske teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation
  • anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed
  • anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv
  • fremvise eksperimentel erfaring og er fortrolig med laboratoriepraksis inden for fagområdet  

Endvidere kan en kandidat i Medicin og Teknologi

  • sætte principper og idegrundlag for metoder til diagnose og behandling i direkte relation til sygdommes patofysiologiske videngrundlag (opnås i KU101)
  • inddrage en betydelig viden om klinisk praksis på de store hospitalsafdelinger i udviklingen af nye metoder og produkter, således at disse bliver både effektive og betjeningsvenlige for alle relevante faggrupper (opnås på tværs af kandidatstudiets kurser)
  • indkøbe, afprøve, anvende, vedligeholde og evaluere moderne medicinsk diagnostisk udstyr  (opnås på tværs af kandidatstudiets kurser)
  • designe og implementere alle faser og metoder i den kliniske afprøvning af nye produkter, procedurer og materialer, herunder design af statistisk valide forsøg (opnås i 02411 og 31590)
  • sammensætte og lede et hold af projektmedarbejdere (kan opnås i tilvalgsfag, f.eks. 42430 og 88312)  

Signal- og modelbaseret diagnostik

  • udføre biomedicinsk signalopsamling, signalanalyse og signalfortolkning med relevante instrumenter og simuleringsværktøjer (opnås i 31560, 31565, samt kandidatspecialet).
  • præsentere signal- og modelbaseret diagnostiske resultater i form af brugervenligt interface til hospitalspersonale, forskere og brugere (opnås i 31560, 31565 samt kandidatspecialet).
  • selvstændig opstille matematisk-fysiske modeller til analyse og computersimulering af organer og vævs funktion og med dette bidrage til at identificere målbare karakteristika, som kan tilvejebringe ny information til udredelse og behandling af sygdomme (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • udvikle målemetoder med udgangspunkt i en valid matematisk-fysisk model af signalkilden (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • selvstændigt sammensætte og programmere et computerstyret diagnosesystem og validere nøjagtigheden og reproducerbarheden af de målte data (kommende kursus)
  • anvende og tilpasse computerbaserede værktøjer til analyse af medicinsk diagnostisk data fra både modeller og kliniske målinger (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • vurdere biosignalers informationsindhold og fastsætte deres rolle i den diagnostiske proces (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • opstille og simulere nye modeller af avancerede lineære og ikke-lineære fysiologiske systemer (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • kombinere signalbehandling og modellering til for eksempel beslutningsstøttesystemer (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • udvikle nye avancerede signalbehandlingsmetoder til bearbejdning af en- og flerdimensionale biomedicinske signaler, herunder signaler af forskellig oprindelse (opnås i 31560, 31565)
  • designe intelligente algoritmer og modeller til automatisk fortolkning og diagnosticering af patologiske og fysiologiske fænomener i biomedicinske signaler (opnås i 31560, 31565) 

Billeddiagnostik og strålingsfysik

  • opstille og simulere nye fysiologiske modeller med vægt på billeddiagnostik og strålingsfysik (opnås i 31545, 31547, KU180, KU181 samt kandidatspecialet).
  • opskrive krav til dataopsamling, databehandling, billedbehandling og computergrafik i medicinske billedsystemer samt være i stand til at modificere allerede eksisterende ditto (opnås i 31545, 31547)
  • udvikle og evaluere nye billeddiagnostiske metoder eller frembringe nye anvendelser af eksisterende teknik (opnås i 31545, 31547, KU180, KU181 samt kandidatspecialet)
  • håndtere medicinske billeder i tre og flere dimensioner samt visualisere disse (opnås i 31545 samt kandidatspecialet)
  • udregne kvantitative mål for vurdering af billeders kvalitet (opnås i 31545)
  • formidle viden om konkrete problemstillinger indenfor billeddiagnostik til både hospitalspersonale og forskere (opnås i 31545,  31547, KU180, KU181 samt kandidatspecialet)
  • anvende gængse billedanalyse- og behandlingsmetoder til kvalitativ og kvantitativ udtrækning af billedinformation (opnås i 02505).
  • anvende laboratoriemåleudstyr til kvalitativ og kvantitativ påvisning af ioniserende stråling (opnås i KU180, KU181)
  • vurdere metoder og resultater vedrørende anvendelsen af radioaktive sporstoffer i biologisk og medicinsk metodik, samt planlægge og gennemføre sporstofundersøgelser (opnås i KU180, KU181)
  • vurdere og tage forholdsregler inden for strålehygiejne og helsefysisk ved anvendelse af radionuklider eller elektrisk genereret stråling (opnås i KU180, KU181)
  • beregne intern dosimetri med modeller og simuleringer (opnås i KU180, KU181)
  • Selvstændigt kunne tilegne sig ny viden om billeddiagnostiske teknikker og evaluere disse (opnås i 02505, 31545, 31547, KU180, KU181 samt kandidatspecialet)
  • Selvstændigt at kunne udvælge, implementere og anvende medicinske billedanalyse- og billedbehandlingsmetoder (opnås i 02505).  

Biomekanik og biomaterialer

  • analysere bevægeapparatets funktion og planlægge rehabilitering ved brug af computerbaserede bevægelsesanalyser og –simulering (opnås i KU103)
  • analysere ortopædkirurgiske og retsmedicinske problemstillinger med brug af bevægelsesanalyse og belastningsanalyser (opnås i KU103, 31527)
  • opstille faststofmekaniske modeller for hårde og bløde væv og lave kvantitative analyser af vævs deformation ved hjælp af finite element metoden (opnås i 41502, 31527)
  • lave kvantitative analyser af organers funktion, regulering og adaption, herunder blodkredsløbet og åndedrætssystemet (opnås i 01246, 31525)
  • udvikle modeller og simulere transport af stof i blodkredsløbet, åndedrætssystemet og i væv (opnås i 01246, 31525)
  • udvikle organsupportsystemer med udgangspunkt i de naturlige organers funktion og virkemåde, herunder dialyseapparatur, hjerte-lungemaskine og mekaniske ventilatorer (opnås i 01246, 31525)
  • anvende materialevidenskabelige begreber til karakterisering af polymere, silikoner, hydrogeler, metaller, keramik og kompositter (opnås i 41652, 26140, 28213, 45201)
  • for et givent produkt udvælge materialetyper ud fra en vurdering af produktets funktion og belastning (opnås i 41655, 41656, og et specialkursus i ledproteser)
  • i en given anvendelse af et biomateriale udvælge materialetype ud fra en vurdering af celle-materialeinteraktioner, inflammation, sårheling og immunrespons (opnås i 33482.  27321, KU001, KU004, KU101) 

VIDEN

En civilingeniør fra DTU

  • har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper
  • besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder
  • forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk problemstilling  

Endvidere kan en kandidat i Medicin og Teknologi

  • redegøre for årsager til sygdommes opståen, deres biologi, deres udviklingsforløb og deres konsekvens for organismens funktion (opnås i KU101)
  • redegøre for hvilke metoder og hvilket udstyr, der aktuelt anvendes i de forskellige hospitalsafdelinger og herunder redegøre for de teknisk-fysiske principper i de anvendte teknologier (opnås på tværs af alle medicotekniske kurser i kandidatuddannelsen)
  • redegøre for alle faser i et produkt eller metodes udvikling fra idé til salg (opnås i kurset 31590)
  • redegøre for opgaver, udfordringer og metoder i projektledelse og anvende disse i planlægningen og ledelsen af ingeniørorienterede virksomhedsprojekter (kan opnås i tilvalgsfag, f.eks. 42430 og 88312)  

Signal- og modelbaseret diagnostik

  • redegøre for biosignalers oprindelse, medicinske fortolkningsmuligheder og opstille matematisk-fysiske modeller for signalkilderne (opnås i 31560, 31565, KU105)
  • redegøre for avancerede målemetoder og opstille matematisk-fysiske modeller for deres princip (opnås i 31560,31565, oget kommende kursus)
  • redegøre for avancerede instrumenter og værktøjers funktion, virkemåde og anvendelse af disse i praktiske måleopgaver (opnås i 31560,31565, oget kommende kursus)
  • redegøre for principper i computer baseret dataopsamling, vurdere deres egnethed, og implementere computer software til dataopsamling (opnås i et kommende kursus)
  • demonstrere et grundigt kendskab til nye avancerede intelligente signalbehandlingsmetoder til automatisk udtrækning af diagnostisk information, bearbejdning af denne og brugervenlig præsentation (opnås i 31560, 31565)  

Billeddiagnostik og strålingsfysik

  • demonstrere et indgående teoretisk og praktisk kendskab til billeddiagnostik med CT, ultralyd, røntgen, digital angiografi, MR, PET og nuklearmedicin, fra fysisk princip til diagnostisk information (opnås i 31545, 31547, KU180, KU181)
  • redegøre for metoder til dataopsamling og behandling i medicinske billedsystemer og implementere disse i praksis (opnås i 31545og 31547)
  • demonstrere et grundigt teoretisk og praktisk kendskab til isotoper anvendt i de store diagnostiske medicinske specialer (opnås i 31545, 31547, KU180, KU181)
  • demonstrere et indgående kendskab til billedanalyse- og behandlingsmetoder til medicinske billeder (opnås i 02505

Biomekanik og biomaterialer

  • redegøre for bevægeapparatets funktion og virkemåde ved normal gang såvel som ved mere komplekse bevægelser, som løb og hop, ved brug af begreber og metoder fra invers dynamik (opnås i KU103)
  • opstille matematisk-fysiske modeller i form af partielle differentialligninger og løse disse med analytiske metoder i problemstillinger med simple geometriske forhold (opnås i tilvalgsfaget 01246)
  • redegøre for hårdt og blødt vævs opbygning og faststofmekaniske egenskaber samt opstille konstitutive ligninger herfor (opnås i 41502, 31527)
  • anvende eksperimentelle metoder til karakterisering af materialers mekaniske egenskaber (opnås i 45201)
  • udføre belastningsanalyser med lineære modeller for små deformationer og ulineære modeller for store deformationer med brug af analytiske metoder og finite element metoden (opnås i 41502, 31527)
  • anvende avancerede computerbaserede værktøjer til konstruktion af finite element modeller ud fra skannede billedserier i DICOM format (opnås i 31527)
  • integrere finite element modeller af knogler og led med finite element modeller for ledproteser og udføre funktionsanalyser ved hjælp af computerberegninger og –simuleringer (opnås i 31527)
  • redegøre for metallers, keramers og polymerers opbygning, egenskaber og anvendelsesområder (opnås i tilvalgsfagene 41652, 26140, 26222, 26411, 28213)
  • karakterisere friktion, slid og smøring i ledproteser og relatere disse til materialevalg (opnås i specialkursus)
  • redegøre for immunsystemets struktur, formål og virkemåde samt redegøre for immunkemiske analysemetoder (opnås i tilvalgsfaget 27321)
  • redegøre for processer, stadier og behandlingsmetoder i forbindelse med inflammation og sårheling (opnås i KU001, KU004, KU101)
  • opstille matematisk-fysiske modeller for biologiske væskers mekaniske egenskaber, herunder deres viskositet (opnås i 31525)
  • opstille matematisk-fysiske modeller for transport af stof ved diffusion, osmose, og ved advektion, herunder transport af respiratoriske gasser i lunger, blodbaner og væv samt transport af medicin i kroppen (opnås i 31525, 31241, 28530, 33902)
Sidst opdateret 09.08.2011
Top
StudielederKaj-Åge HennebergTlf. +45 4525 3905