Anbefalede tilvalgskurser på bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi

Den studerende bør udnytte sine valgfrie point til at skabe et solidt fagligt grundlag for videregående studier i ét eller flere emner. Som en hjælp til udvælgelse af tilvalgskurser er herunder grupperet en række kurser inden for forskellige fagdiscipliner af stor relevans for en medikoteknisk ingeniør.

De forskellige medikotekniske discipliners fagindhold er kun listet summarisk. Det kræver en individuel indsats at udforske de enkelte områders fagindhold i et omfang, der er nødvendigt for at kunne træffe et valg om specialiseringsområde. Til dette formål er der samlet en række letlæste artikler om mange forskellige fagområder på CampusNet.

Kursusnumre i parentes indikerer kurser, hvor det pågældende kursus tilvejebringer nogle, men ikke nødvendigvis alle, forudsætninger.

Bemærk: Der arbejdes på en revision af både bachelor- og kandidatuddannelsen. Nedenstående anbefalinger kan derfor ændre sig i løbet af denne proces.

Signal- og modelbaseret diagnostik

Dette fagområde kan opdeles i en række underområder:

 

·         Måleteknisk instrumentering

·         Signalanalyse

·         Modeldannelse til videnbaseret diagnose

 

4. sem.:

10044 Fysik 2  (31530, 31540)

 

5. sem.:

02417 Tidsrækkeanalyse

 

6. sem.:

31610 Anvendt signalbehandling (31560, 31545)

02601 Numeriske algoritmer 

Billeddiagnostik og strålingsfysik

 

I billeddiagnostikken anvendes teknikker og apparaturer til at lave billeder af patienters organer for at skelne mellem sygt og sundt væv samt for at frembringe ny viden om menneskers og dyrs fysiologi og patofysiologi.

 

I de sidste 25 år er der sket en forrygende udvikling af de billeddiagnostiske teknikker som griber dybt ind i patientbehandlingen. Den konventionelle røntgenundersøgelse blev udviklet for over 100 år siden, i 1960'er kom nuklearmedicinen med skintigrafiundersøgelser, CT-skanninger kom også i 60'erne, ultralydscanninger i 1970'erne, magnetisk resonans i 1980'erne og PET-skanning med CT i år 2000. De sidste 5 år har vist en eksplosion i efterspørgslen på de nye billeddiagnostiske undersøgelser, og i dag kombineres flere modaliteter i såkaldt billedfusion, som PET og CT til PET/CT .

 

Billeddiagnostiske undersøgelserne bruges til at stille diagnosen, "hvad fejler patienten". Når diagnosen er stillet, f.eks. en kræftsygdom, handler det om stadieinddelingen og vurdering af sygdommens eventuelle spredning i kroppen. Billeddiagnostik bruges til at vise, om sygdommen er forsvundet efter kirurgisk behandling, kemoterapi eller strålebehandling, og billeddiagnostik er det første der bruges til at undersøge om sygdommen er kommet igen. Billeddiagnostik anvendes nu i høj grad i selve behandlingen af patienterne, således at billederne er grundlaget for planlægning af stråleterapi ved kræftsygdom eller for den operative procedure ved f.eks. neurokirurgiske operationer.

 

Fagene på studielinjen "Billeddiagnostik og strålingsfysik" beskæftiger sig med de fysiske, tekniske og anvendelsesmæssige aspekter af medicinsk billeddannelse samt strålingsterapi. Der sigtes mod en grundlæggende forståelse af den fysiske interaktion mellem den energi billedudstyret udsender og det biologiske væv, man ønsker at lave billeder af. De tekniske aspekter vedrører dataopsamling, databehandling og præsentation af data. Der fokuseres på apparatur, billedoptagelse, billedbehandling og computer-grafisk fremstilling af billederne med de mest avancerede moderne teknikker. De anvendelsesmæssige aspekter indbefatter fysiologisk modellering, elektroniske journalsystemer og beslutningsstøttesystemer.

 

Der arbejdes med ultralyddiagnostik, hvor vi i Danmark har en særlig tradition for at være i front med i udviklingen af teknikken qua firmaet BK Medical og Center for Fast Ultrasound imaging på DTU Elektro. Der arbejdes med MR skanning, i samarbejde med det internationalt anerkendte MR Centret på Hvidovre Hospital. Der arbejdes med PET/CT skanning til kræftdiagnostik og behandling, hvor PET Centret på Rigshospitalet er et forskningscentrum, der indgår i uddannelsen, sammen med Cluster for Molecular Imaging på Panum Instituttet. Konventionel "gammeldags" røntgendiagnostik bruges hver dag til undersøgelser af brækkede knogler, interventionel radiologi med indsættelse af nye karproteser, behandling via "coiling" af cerebrale aneurismer og CT undersøgelser ved akutte traumer i Traumecentret. Indenfor nuklearmedicinen, radiologi og stråleterapi lægges der særlig vægt på et indgående kendskab til isotoper i medicinsk anvendelse, både til diagnostik og behandling. Et felt, der aktuelt er i stærk vækst, nationalt som internationalt.

 

Dette fagområde kan opdeles i en række underområder:

 

·         Medicinske billedsystemer

·         Medicinsk anvendelse af ioniserende strålling

 

4. sem.:

10044 Fysik 2 (31530, 31540)

 

6. sem.:

31610 Anvendt signalbehandling (31560, 31545)

02511 Indledende Medicinsk Billedanalyse

02601 Numeriske algoritmer 

Biomekanik og biomaterialer

Dette fagområde kan opdeles i en række underområder:

 

·         Biomaterialer

·         Biomaterialers mekaniske egenskaber (udvælgelse og afprøvning af materialer til medikotekniske produkter)

·         Biomaterialers interaktion med væv (biocompabilitet)

·         Biomekanik

·         Helkropsmekanik

·         Bevægelse (grundforskning, sportsmedicin)

·         Impact-biomekanik (retsmedicin, beskyttelsesudstyr, havarianalyser, sikkerhedsstandarder)

·         Ortopædbiomekanik (stress-strain analyse af ortopædkirugiske komponenters interaktion med væv)

·         Rehabiliteringsteknologi for bevægeapparatet

·         Organers og cellers biomekanik

·         Organers og cellers stoftransport

·         Celler og proteiners biomekanik, herunder proteinfoldning

·         Mekaniske organsupport systemer (dialyse, blodiltning, etc.) 

·         Drug delivery teknologier

·         Stoftransport i bioreaktorer til tissue engineering

·         Kardio- og vaskulær biomekanik (stress-strain analyse, fluid-structure interaction, aneurismer, stenose)

·         Kardio- og endovaskulær teknologi (hjerteklapper, stents, grafts)

 

Af større firmaer, der arbejder inden for Biomekanik og Biomaterialer, kan nævnes Radiometer Medical, Novo Nordisk, Coloplast og Cook Medical. Studerende med interesse for Biomekanik og Biomaterialer bør besøge disse firmaers hjemmesider og der få en god fornemmelse for disse firmaers faglige profil. Undersøg deres produktlinjer og læs jobopslag for at få indsigt i, hvilke faglige komptencer disse firmaer værdsætter højest. De anbefalede tilvalgsfag, der er listet herunder, giver et fundamentalt fagligt grundlag, der er af værdi for alle disse firmaer.

 

De her listede kurser udgør i sig selv ikke en specialisering, kun en faglig basis for en egentlig sepcialisering. Den egentlige specialisering kan kun ske på kandidatstudiet. I sin studieplanlægning er det vigtigt at holde for øje, at man i sin specialisering ikke skal tilstræbe at blive specialist i et snævert felt af interesse for kun et enkelt firma. Kandidatstudiet skal løfte det faglige niveau i alle relevant fagområder, således at man fremtræder som en god langtidsinvestering for flere relevante firmaer.

 

For optag 2004 – 2008:

 

4. sem.:

KU007 Videnskabsteori (obligatorisk)

10044 Fysik 2 (31530, 31540)

 

5. sem.:

41502 Styrkelære 2 (31527)

 

6. sem.:

26202 Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne  (28160, 33241, 31525, 33241)

28160 Matematisk modellering af kemiske systemer (33241, 31525, 33902, 33241)

26400 Organisk kemi 1 (26411, 33902))

 

For optag 2009 -

 

4. sem.:

41501 Styrkelære 1 (31527)

26202 Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne  (28160, 33241, 31525, 33241)

 

5. sem.:

Materialers biokompatibilitet (planlagt kursus)

 

6. sem.:

28160 Matematisk modellering af kemiske systemer (33241, 31525, 33902, 33241)

26400 Organisk kemi 1 (26411, 33902)

 

Kommentarer til de anbefalede tilvalgskurser

 

10044 Fysik 2

 

Fysik 2 giver et grundlæggende fundament i emnerne Elektrostatik, Magnetostatik, Optik og Kvantemekanik.

Elektrostatikken er et nødvendigt grundlag for elektrofysiologi, magnetostatik er et nødvendigt grundlag for at forstå Magnetisk Resonans, en teknologi, der bruges i medicinsk billeddannelse.

 

02417 Tidsrækkeanalyse

 

Kurset giver grundlæggende fundament i tidsrækkeanalyse, modellering af dynamiske systemer, korrelationsfunktioner og prædiktion. Et område, der bruger tidsrækkeanalyse, er analysen af hjerterytmevariabilitet. Dette er et af emnerne i kurset KU105 Videregående fysiologisk modellering.

 

31610 Anvendt signalbehandling

 

Kurset giver et grundlæggende fundament indenfor behandling af tidsdiskrete og stokastiske signaler. Kurset er en uomgåelig forudsætning for kurser på kandidatstudiet indenfor videregående signalbehandling og indenfor medicinske billedsystemer.

 

02511 Indledende Medicinsk Billedanalyse

 

Kurset giver en generel introduktion til medicinsk billedanalyse. Efter kurset vil de studerende have viden om hvilke typer billeder, der optræder i den kliniske praksis, og hvilke muligheder man har med disse billeder. Derudover er målet at den studerende er i stand til at implementere og anvende simple billedanalysesystemer. Det tilstræbes også, at den studerende kan evaluere resultater fra billedanalysen ved at sammenligne med kliniske vurderinger.

 

02601 Numeriske algoritmer

 

Kurset giver det grundlæggende fundament for at bruge matematik på computere. Kurset er almen dannende og burde tages af alle ingeniørstuderende. Desværre gør pointloftet det nødvendigt at prioritere. Derfor må det siges, at for studerende, der vælger at læse Biomekanik og Biomaterialer, er der andre emner, der har højere prioritet.

 

26202 Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne

 

Kurset giver en grundlæggende introduktion til biologisk termodynamik, elektrokemi og reaktionskinetik. Alle disse emner er grundlæggende forudsætninger for at forstå biomaterialers interaktion med væv og for fysiologiske transportprocesser. Osmose er et eksempel på en transportmekanisme, der forklares ved hjælp af termodynamik. Forudsætning for stoftransport, herunder drug delivery, biomaterialer, samt Lab-on-a-chip systemer.

 

41501 Styrkelære 1

 

Biologisk væv, såvel knogler som blødt væv, er deformerbart. Den kontinuerlige belastning af disse væv forårsager en stadig vækst og remodellering. Analyse og modellering af disse belastninger anvender den klassiske kontinuum mekanik. Styrkelære 1 giver en helt grundlæggende introduktion til deformerbare materialers mekanik. Kurset giver det nødvendige grundlag for kandidatkurset 31527 Vævs biomekanik. Ugeskemaet giver mulighed for at tage kurset både på 4. og 6. semester. De studerende, der allerede ved starten af 4. sem. ved. at de vil specialisere sig i Biomekanik og Biomaterialer bør tage kurset på 4. sem., så de får gavn af kurset i 5. sem. kurserne Bevægeapparatets biomekanik 1 og det forventede kommende kursus i Materialers biokompatibilitet.

 

28160 Matematisk modellering af kemiske systemer

 

Kroppens indre organer kan i mange tilfælde betragtes som kemiske reaktorer, hvori der foregår en transport og omsætning af stof. Dette kursus giver et grundlæggende fundament for analyse og modellering af transport og omsætning af stof i kemiske reaktorer. Kurset er en fortsættelse af stoftransportdelen i bachelorkurset 31521 Grundlæggende emner i biomekanik og biotransport og er samtidigt en forudsætning for kandidatkurset 31525 Fysiologiske transportfænomener.

 

26400 Organisk kemi 1

 

Kurset giver et fundamentalt kendskab til den organiske kemi, således at der opnås en solid baggrund for forståelse af vores kemiske omverden, lige fra biologisk relevante stoffer og lægemidler til teknisk fremstillede produkter. Kendskab til organisk kemi er en væsentlig forudsætning for at kunne beskæftige sig med polymere biomaterialer. Organisk kemi er sammen med Fysisk kemi også forudsætninger for studier i drug delivery (se kursus 33902).

 

Yderligere information

For yderligere information kontaktes fagkoordinatorerne for de forskellige specialiseringsretninger.

 

Studielederne

Bente Stallknecht, KU

Kaj-Åge Henneberg, DTU

29. juli 2010